Ofte stillede spørgsmål

Hvilket hold skal jeg vælge til mine børn?

Aldersinddelingen på vores hold er vejledende. Vi har dog tilrettelagt og valgt film for det enkelte hold så det passer målgruppen. Alle film på holdet overholder regler om filmcensur. Du skal derfor lave en vurdering af, hvad dit barn kan se. Dog vil vi til enhver tid råde dig til at vælge det hold dit barns alder passer til.

Hvordan køber jeg medlemskab?

Du køber billet online på flexbillet.dk/glostrupfilmklub eller via linket tilmeld på glostrupfilmklub.dk. Du kan også købe medlemskab på filmklubbens visningsdage i biografen. Når du tilmelder dit barn, skal du vælge hvilke hold og dag barnet skal se film.

Kan man købe en enkelt billet?

Nej - vi sælger KUN et medlemskab. Dette giver så adgang til at se 6 film på det valgte hold for kun 135 kr.

Medlemskort

Ved tilmelding fik I tilsendt et medlemskort som PDF fil. Dette medbringes i biografen, hvor i modtager en nøglesnor som i skal medbringe på spilledage for adgang til biografen.
Medlemskortet er personligt og kun gyldigt til det hold det er købt til.

Hvordan køber man et voksenmedlemskab?

Køb et medlemskab præcis som for dit barn – bare udfyld formularen med dit navn og fødselsdato. Dog gælder for et kort til en forældre, at dette må overdrages til en anden ledsager over 16 år. Dog kan kortet kun anvendes til en ledsager af gangen.

Jeg har ikke modtaget mit medlemskort. Hvad gør jeg?

Du kan have indtastet en forkert mailadresse eller mailen fra os kan være havnet i dit spam filter. Er det ikke der, kan vi slå medlemmets navn op i vores system og sende et nyt medlemskort. Skriv en mail på glostrupfilmklub@glostrupbio.dk

Kan jeg stadig nå at købe et medlemskort efter sæsonstart?

Så længe der er ledige pladser, er det muligt at tilmelde sig. Vi opretter en venteliste til de udsolgte hold og skriver hvis der bliver plads.

Selvom I ikke har flere pladser, kan jeg så ikke få lov at købe alligevel?

Nej, vi kan ikke sælge flere pladser, end der er sæder i salen.

Jeg har købt medlemskort til en forkert dag eller det forkerte hold, kan det ændres?

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at du får valgt det rigtige hold og dag – dette gælder for hele sæsonen. Hvis der er flere ledige pladser, kan vi ændre holdet ved at du skriver til os.

Hvordan sikrer jeg mig, at mine venner og jeg kommer til at sidde sammen i biografen?

Vi har ikke nummererede pladser, så hvis I vil være sikre på at sidde sammen, vil vi anbefale at I kommer samlet og i god tid. Så kan I i ro og mag sætte jer sammen på jeres ynglingspladser i biografsalen.

Glostrup filmklub for børn og unge ©